Skip to content

Kalder alle danske ildsjæle i Tanzania

Har du mod på at gøre en forskel for danskere, dansksindede og venner af Danmark i Tanzania? 
Trives du med frivillighed, dansk kultur og sjove arrangementer? Skriv til [email protected]
 

Den danske ambassade opfordrer hermed danske ildsjæle i Tanzania til at kontakte os, hvis de vil være med til at starte en dansk forening, social medie gruppe eller lignende initiativ. 

Fra ambassadens side vil vi gerne hjælpe med at sikre, at det danske fællesskab, med alt hvad det indebærer af sociale arrangementer i Dar es Salaam og øvrige Tanzania, bliver videreført – også efter ambassadelukningen i 2024.

Med fokus på sociale arrangementer for alle - familier, børn og enkeltpersoner -  kunne man fx sikre afholdelse af julefrokoster, nationaldag, Sankt Hans, deltagelse i Nordic Sports Day eller noget helt nyt. Måske kunne man også hjælpe nyankommne danskere på plads og hjælpe med gode råd og vejledning. 

Vi kunne tage udgangspunkt i eksisterende organisationer, så som Danes Worldwide, eller vi kunne starte på en frisk i det tempo, som der er interesse i – måske blot med en e-mailliste, Facebook- eller WhatsApp gruppe.

Kontakt os gerne, hvis du vil være med til at udvikle ideen, og hvis du har mod på at tage ansvar i samarbejde med ambassaden. Tag en ven eller et familiemedlem under armen, og medbring hvad du har af erfaring med frivilligt arbejde, kommunikation & sociale medier eller planlægning af sjove arrangementer – kun fantasien sætter grænser. Fra ambassadens side står vi gerne til rådighed i opstartsfasen.

Alle er velkomne, og vi ser frem til at høre fra jer.

Med venlig hilsen
Ambassaden Dar es Salaam
[email protected]